Bog om Næsborg gik som varmt brød
De første 200 af i alt 350 eksemplarer blev allerede solgt ved præsentationen
Lokalet i Tolstrup Forsamlingshus var fyldt op fredag eftermiddag, da bogen om Næsborg Sogn blev frigivet efter lidt udfordringer med et a i trykkeriet.
Mange havde forudbestilt bogen og var kommet for at hente den - og benyttede samtidig sammenkomsten til at få en snak med både forfattere og gamle naboer.
Bogen er trykt i 350 eksemplarer og ved salgets afslutning fredag eftermiddag, var der allerede solgt omkring 200 stk.
Man kunne se, at det ikke kun var beboere i Næsborg-området, der var til stede for at købe bogen.
Mange med tilknytning til - og interesse for - området var også mødt op, så der var kø på et tidspunkt for at få Næsborgs lokalhistorie med hjem.
For de som ikke fik, men gerne vil købe, er der stadig mulighed for at erhverve bogen.
Kontakt blot Gunnar Villumsen på mail-adressen villumsen1901@gmail.com - så kan lokalhistorien komme under juletræet.