Billede beskrivelse

Beboer på Stoldal smed brændende madras ud af vinduet

35-årig mand sigtet for overtrædelse af beredskabsloven

30. juli 2018 kl. 12.22

HOBRO: En beboer på Stoldal i Hobro fik søndag morgen opskræmt sine naboer, da han havde smidt en brændende madras ud af vinduet og ned i en kælderskakt, hvor den lå og brændte videre, indtil nogen opdagede det og fik slået alarm.

Brandvæsenet fik dog hurtigt slukket ilden, men inden da blev flere beboere evakueret.

Politiet fandt så frem til manden, som til sidst indrømmede, at han havde røget i sengen og sandsynligvis var faldet i søvn, hvorefter der var gået ild i madrassen. Han havde først forsøgt at slukke ilden med vand, men havde så midt den ud af vinduet.

Den 35-årige mand er sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, oplyser fungerende politikommissær René Kortegaard fra Nordjyllands Politi i Hobro.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste