Billede beskrivelse

Anders And og frilandsgrise

16. august 2018 kl. 06.45

Mangfoldigheden er stor, når Bazar Skelund hver måned lukker Ridehallen op for gæsterne, og næsten hver gang er der enten nye stadeholder med nye spændende ting, eller nogle af fødevarerne har helt specielt gode tilbud med.

Gitte Fiskebil måtte lægge sig med sygdom sidste måned, altså bilen der brød sammen før hun skulle til Skelund, så hun har lovet at komme med en masse gode tilbud på lørdag fordi hun måtte skuffe nogen i juli måned.

Og Slawteren fra Tørring har desværre ikke formået at navigere uden om Bazar dagen med sine ferieplaner, men kom bare alligevel hvis det er slagtervarer du går efter, lyder det fra Jan og Jess.

Jensens Frilandsgrise fra Kgs. Tisted vikarierer for Slawteren og hold nu fast når du hører meldingen fra fam. Jensen på hvad de medbringer... luksus spegepølser, frankfurtere m/uden ost (frost), røget filet, røget mørbrad samt nakkestege (frost), nakkekoletter (frost), fars (frost), leverpostej (frost), friskbagt leverpostej, - og naturligvis er der smagsprøver inden man køber.

Karla Smed fra Randers er en af vore stadeholdere, der har været med i mange år og denne gang har Karla meddelt, at hun medbringer tegneserier, ikke som genbrugshæfter, men købt som nye og sælges nu også som nye. Der nævnes Anders And, Basserne, Luftens Ørne, Comics, Garfield m.m. Et meget specielt sortiment, lige så speciel som Bazar Skelund.

En anden spændende stand er Leo fra Struer, der fylder hele 5 standpladser i hallen, og det gør han fordi han altid har en masse spændende nye varer med. Leo har været fraværende nogle gange grundet operation, men han og fru Leo er nu tilbage i fuld vigør med sine mange varer.

Jan og Jess nævner også, at vinen de indkøbte til salg for foræringspris er udsolgt for så vidt angår hvidvin og rosé, men der er stadig rødvin tilbage.

Vi ses på lørdag til endnu en spændende Bazar dag i Skelund, slutter Jan og Jess.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste