Ældre roser bageri hos Super Brugsen
Brødcooperativets lækre julesmåkager skabte glæde hos beboerne på Hobro Alderdomshjem
HOBRO: Om ellers den stadig eksisterede, så skal ”ugens rose” gå til Henning Laursen og Super Brugsen i Hobro.
Det synes man hos Hobro Alderdomshjem Fayesgade 14.
Mette Nyborg Hvid, der er administrativ medarbejder hos Sundhed & Ældre, forklarer:
- Super Brugsen har valgt, at indvie deres nye bageri ”Brødcooperativet” ved at bage en masse lækre julesmåkager til Hobro Alderdomshjem.
- Dette har kunnet lade sig gøre ved, at de har inviteret bagermedhjælpere fra byen ind i deres nye bageri.
- Småkagerne blev personligt afleveret på Hobro Alderdomshjem og blev prøvesmagt med det samme.
- Vi fra Hobro Alderdomshjem vil sige jer tusinde tak, fordi I tænkte på os.
- Alle vore 52 beboere vil nyde godt af småkagerne i denne søde juletid, forsikrer Mette Nyborg Hvid på vegne af hjemmet.