352.000 kroner uddelt: Gamle skatte skal granskes
Arkæologerne har fået penge til at kigge nærmere på smykker fra Fjelsted ved Mariager,
HIMMERLAND: Nordjyllands Historiske Museum har netop fået 352.000 kr. fra en pulje under Slots- og Kulturstyrelsen, så tre nordjyske fortidsminder kan undersøges nærmere. Det skriver museet i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om en gravplads fra vikingetiden fundet ved Fjeldsted ved Mariager, om en hustomt ved Skørping, hvor man fandt en møntskat, og om en hustomt fra ældre jernalder ved Hornsgård nær Barmer.
Museet fik i september 2015 indleveret et smykkesæt bestående af to skålspænder og et ligearmet spænde fundet med metaldetektor i Fjelsted ved Mariager.
Ved en efterfølgende undersøgelse viste området sig at gemme på en lille gravplads fra ældre vikingetid med mindst 11 grave.
Der er fundet ravperler, jernknive, hvæssesten, diverse spænder, nåle, halvkuglekar, muligt skrin (mange jernbeslag), bronzearmringe, to skålspænder samt det overfornævnte detektorfundne smykkesæt.
400 m sydøst for gravpladsen ligger den samtidige boplads. Lokaliteten er særdeles interessant set i forhold til den nære beliggenhed til trælleborgen Fyrkat samt de mange runesten, der findes i området.
Den anden lokalitet, museet får penge til at undersøge nærmere, er Horsens Byvej i Skørping, hvor en lokal detektorfører i foråret 2017 fandt flere 1000-tals sølvmønter i området. Han kontaktede Nordjyllands Historiske Museum, som instruerede ham i, hvordan han skulle søge videre, og efter en uge havde han lokaliseret nedlæggelsesstedet.
Museet rykkede ud til en mindre egenfinansieret undersøgelse, hvor et præparat med den sidste intakte del af skatten blev hjemtaget. Museet har efterfølgende forestået en registrering af de 227 sølvmønter. Skatten er foreløbigt dateret til 1050’erne. Møntskatten var nedgravet i en hustomt. I samme område lå mindst to yderligere treskibede bygninger og mindst fire grubehuse. Pladsen er ikke afgrænset, og terrænet indikerer, at der gemmer sig en større boplads på plateauet nord og vest for de fundne anlæg.
Museet skal nu i gang med at undersøge området omkring hustomten, hvori møntskatten blev fundet, så skatten kan sættes ind i en større sammenhæng.
Den tredje lokation, museet kigger nærmere på, ligger ved gården Hornsgård nær Barmer. Her afslørede luftfoto af en af gårdens marker, at der havde ligget mere end 50 tætliggende grubehuse på den sydlige del af en større bakketop. Ved yderligere - mindre - undersøgelser fremkom en del spredte stolpehuller og andre anlægsspor samt to bevarede lergulve, som formodes at stamme fra langhuse. Da lergulvene var stærkt dyrkningstruede, fik museet i 2017 midler fra Slots- og Kulturstyrelsen til en mindre udgravning.
Da udgravningsfeltet blev åbnet, stod det klart, at der var tale om delvist nedgravede langhuse fra yngre førromersk jernalder (ca. 200 f.Kr.). Husene er 18 m lange og 5 m brede med rester af indgangsbrolægning og et stensat ildsted, der endnu var intakt. Staldenden var forsænket 15 cm i forhold til lergulvet i husets beboelsesdel.
Stalden rummede tillige tydelige båseskillerum
Denne type huse rummer generelt et stort forskningspotentiale, men er samtidig tidskrævende at undersøge. Nu har museet fået råd til at færdiggøre undersøgelsen af denne hustomt.