Kent takker af efter 16 år
Efter lang, tro tjeneste - 26 år med bilsyn og 16 år som ejer af Støvring Bilsyn - takker Kent Lykke Kristiansen af for at nyde sit otium.
Kent Lykke Kristiansen har valgt at overdrage stafetten til Thorkil G. Greve og Bilsyn Vodskov. Thorkil har ikke mindre end 18 års ballast som synsinspektør og 8 år som selvstændig med egen synshal.
Som kendt navn i lokalområdet er det naturligt, at Støvring Bilsyn fortsætter under eget navn. Der bliver dog tale om at udvide åbningstiderne, ligesom der bliver mulighed for at tilbyde bilsyn i Vodskov, hvor der både er lørdags-åbent og drive-in uden booking.
I forbindelse med overtagelsen vil Støvring Bilsyn fremover også tilbyde syn af campingvogne. Det vil ske en gang ugentligt hos Jysk Caravan Center.
De to synsmænd vil gerne benytte lejligheden til at sige farvel og goddag til kunder og forretningsforbindelser, når der afholdes en uformel reception hos Støvring Bilsyn, Buderupholmvej 1C, 9530 Støvring fredag den 29. september fra kl. 13