Seneste nyt
Billede beskrivelse

Fremtidens fødevarer udvikles i samarbejde mellem Vesthimmerland og København

22. juli 2026 kl. 14.00

VESTHIMMERLAND: Det er ikke hverdagskost, at en af landets mindste kommuner danner kompagniskab med landets største, men når det gælder et nyt samarbejde mellem Vesthimmerland og København Kommune, er de umage partnere faktisk ligeværdige.

Formålet med det såkaldte LIFT-projekt handler nemlig om at bane vej for landbrugsprodukter til storbyens offentlige køkkener.

- Vesthimmerland er en af landets største landbrugskommuner, så vi har en oplagt interesse i landbrugets fremtidige overlevelsesmuligheder, og København har de største institutioner og storkøkkener, så det er faktisk et perfekt match, mener borgmester Per Bach Laursen (V).

Projekt LIFT i Vesthimmerlands Kommune

Formål: Udvikle nye løsninger inden for plantebaserede fødevarer, grøn omstilling og lokal erhvervsudvikling.

Samarbejde: Vesthimmerlands og Københavns kommuner.

Støtte: 4,5 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.

Initiativ: Etablering af Living Lab på Gundestrupgaard med fokus på hele fødevarekæden fra mark til måltid.

Aktiviteter: Forsøg med proteinrige afgrøder, forarbejdning, produktudvikling til offentlige køkkener og etablering af partnerskaber.

Varighed: Frem til april 2028.

Mål: Skabe et robust, bæredygtigt fødevaresystem og styrke lokal erhvervsudvikling gennem grøn omstilling.

I Vesthimmerlands Kommune er Gundestrupgaard omdrejningspunktet for LIFT (Local Implementation of Agri-Food System Transition). Formålet med gården er at skabe virksomhedsudvikling, innovation, iværksætteri og samarbejder mellem myndigheder, erhvervsliv, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og borgerne.

Med til gården hører 20 hektar landbrugsjord, hvor bæredygtige afgrøder og dyrkningsmetoder kan testes. Målet er, at hele værdikæden fra mark til måltid bringes sammen for at udvikle nye løsninger inden for plantebaserede fødevarer, grøn omstilling og lokal erhvervsudvikling.

I København skal afgrøderne i højere grad end nu anvendes i de offentlige køkkener, så der skabes sammenhæng mellem produktion og afsætningsmulighederne.

CO₂-udledning pr. kg fødevarer (kg CO₂e)

MEGET HØJ belastning (>10 kg CO₂e/kg):

Oksekød (hakket/udskæringer): 14,0 – 35,0

Lammekød: 15,0 – 22,0

Smør: 10,0 – 12,0

HØJ belastning (4 – 10 kg CO₂e/kg):

Ost (skæreost og hårde oste): 7,0 – 9,5

Rejer (konventionelle/opdræt): 6,0 – 9,0

Chokolade: 4,5 – 8,0

MEDIUM belastning (1,5 – 4 kg CO₂e/kg):

Svinekød: 2,5 – 3,5

Fjerkræ / Kylling: 2,0 – 2,8

Æg: 1,8 – 2,2

Ris: 1,8 – 2,5

LAV TIL MEGET LAV belastning (<1,5 kg CO₂e/kg):

Mælk: 1,1 – 1,3

Brød og kornprodukter: 0,6 – 1,2

Plantedrikke (havre-/sojadrik): 0,3 – 0,5

Bælgfrugter (bønner, linser, ærter): 0,2 – 0,7

Frugt og grøntsager (frilands): 0,1 – 0,5

- De har langt større køkkener, end vi har, så det giver mulighed for at prøve det af i stor skala. En oplagt afgrøde er bælgfrugter, fordi de danner deres eget kvælstof og derfor ikke kræver gødning. Landbruget er for så vidt klar til at skrue op for produktionen, men der skal også være et marked, og det er den sammenhæng, vi forsøger at etablere med projektet. Samtidig prøver vi at udvikle nye dyrkningsmetoder, som også bidrager positivt til klima og miljø, siger Per Bach Laursen.

Projektet er blevet tildelt 4,5 millioner kroner i støtte fra Novo Nordisk Fonden.

- Det er en appelsin i turbanen, at de også kan se perspektivet, og det er en afgørende forudsætning. Selv ville vi ikke få råd til sådan et projekt, fastslår Per Bach Laursen.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste