Billede beskrivelse

Prisvindende sanger og guitarist gæster Skørping

25. september 2023 kl. 13.00

Sangeren og guitaristen Ole Frimer er en fremtrædende skikkelse i det danske bluesmiljø. Orkesteret er i dag et af landets mest travle, med omfattende turnévirksomhed på klubber og festivaler herhjemme og i udlandet. Der venter en blå aften!

Med sin unikke "flesh to string"- teknik, sangskrivning og vokal arbejde, har Ole opnået international anerkendelse og har modtaget priser for det, i både ind- og udland. I alt 13 albums er det blevet til gennem tiden, og Ole Frimer Bands seneste album "Live in Eppingen" blev udgivet på tyske Katti Records i 2020. Det fik stor opmærksomhed i både Europa og i USA, og bandet har udvidet deres koncertvirksomhed til store dele af det europæiske kontinent.

Ole Frimer Band har med stor succes lanceret en mere progressiv stil med rødder i blues og elementer fra rock, jazz og fusion. Dansksprogede tekster vinder også indpas i koncert repertoiret, men der gives stadig god plads til bluestraditionerne. Orkesteret er i dag et af landets mest travle, med omfattende turnévirksomhed på klubber og festivaler herhjemme og i udlandet.

Hvornår? Lørdag den 30. september kl. 20

Hvor? KulturStationen Skørping

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste