Der er lagt op til fest i bakkerne.
Det sker

Lyngvilds festival: - Vi har fået fat i Danseorkesteret

Klar til fest i bakkerne næste år

14. september 2023 kl. 12:15

Allerede inden billetsalget er gået i gang er der store ambitioner for en ny festival, "Sommersol i Bakkerne", i Bramslev Bakker ved Hobro.

Det er en festival som de nyligt tiltrådte ejere af Bramslev Bakker ved Hobro, Jim Lyngvild og Mads Hedegaard, sammen med eventbureauet, Good Boys Agency, har i støbeskeen.

Initiativtagerne er ivrige efter at bringe en helt unik festivalatmosfære til Mariager Fjord. Deres nye initiativ, Sommersol i Bakkerne, handler om danske topmusikere, hygge, god mad og smuk natur, og Danseorkesteret er signeret.

Musikfestivalen finder sted 28.-29. juni 2024.

Sommersol i Bakkerne bliver til i samarbejde med folkene bag den landskendte festival; Musik i Lejet i Tisvilde og det nærliggende Hotel Bramslevgaard bakker også op.

Sommersol i Bakkerne vil tilbyde en bred vifte af musikalske og underholdningsmæssige indslag tilsat en lækker campingoplevelse med Jim Lyngvild's camping for luksusvikinger, Viping.

Annonceret indhold

Nyeste