Seneste nyt
Billede beskrivelse

Klar til forrygende dage med ægte markedsstemning

09. september 2023 kl. 13.01

Årets store og populære Hornum-Ulstrup Septembermarked finder i år sted fra den 10. til 17. september.

Et marked, der traditionen tro byder på en bred vifte af fornøjelige og sjove aktiviteter og tilbud til hele familien.

Billede beskrivelse

Blandt meget andet kan nævnes besøg af Skovhuggerne fra Rold, der kommer med et imponerende show, der byder på en række ekstreme discipliner, der tidligere var en uundværlig del af skovhugningens verden. Alt dette krydres naturligvis med den velkendte jyske humor, der får publikum til at skraldgrine.

Hertil kommer ringridning, havetraktortræk, den populære markedsrevy, kræmmermarked, hestemarked, markedsløb, banko, tombola, bilboksning, markedsgudstjeneste med brassband, gratis sildebord, det store optog igennem byen, ”Buy secondhand is hot”, hvor man kan komme for at sælge/bytte/købe ”gammelt” tøj og ikke mindst lørdagens store markedsbal med livemusik.

Billede beskrivelse

Det hele er selvfølgelig tilsat en vaskeægte markedsstemning, hygge i ølteltet og i markedskroen og ikke mindst en masse glade mennesker.

Det er Land & By Hornum, der står for markedet med stor hjælp fra en masse frivillige hjælpere fra områdets foreninger, der alle gør en kæmpe indsats.

Markedet afsluttes med et stort festfyrværkeri søndag den 17. september kl. 21.00.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste