Julesalmer for fuld udblæsning
Søndag 16. december står der igen julesalmemarathon på programmet i Mariager Kirke.
MARIAGER: I Mariager er der gået lidt sport i at synge julesalmer for fuld udblæsning.
Søndag 16. december går det endnu engang løs med en såkaldt ”julesalmemaraton” i Mariager kirke
Stående i kirken synger de fremmødte uddrag af 24 julesalmer i en stearinlysfyldt kirke, hvor alle tekster vises på storskærm.
- Kommer du i kirke juleaften synger du typisk fire salmer. Her har du muligheden for at udvide horisonten med en del flere salmer, opfordrer organist Michael Ustrup.
I år medvirker oven i købet trompetisten Tristan Button, så musikledsagelsen bliver festligere end nogensinde.