Gå med og støt kampen mod ensomhed
Igen i år melder March mod ensomhed sin ankomst til Rebild Kommune. Her kan du vise din støtte i kampen mod ensomhed ved at gå med eller deltage i fællesspisning den 19. september hos FGU i Støvring.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen, og gå med på turen fra Aars til Støvring den 19. september og fra Støvring til Aalborg den 20, september. Du kan sagtens nøjes med at gå med noget af vejen.
Der bliver også afholdt fællesspisning på FGU Støvring for alle interesserede tirsdag den 19. september kl. 18.00.
Hvornår? Tirsdag den 19. og onsdag den 20. september kl. 08:00
Hvor? Rebild Rådhus, Støvring