Elliot Sandberg - en tidligere vinder af Halloween-udklædningskonkurrencen i Hadsund. Hvem vinder i år?
Det sker

Der bliver uhyggeligt, hyggeligt i midtbyen

16. oktober 2022 kl. 15:45

Hadsund Handel inviterer til Halloween, som i år strækker sig over to uger. Her vil der være masser af Halloween-stemning i gågaden, på Torvet samt i Butikscenter Hadsund, hvor man kan opleve halmballer, græskar, edderkopper og alt det der hører til den uhyggelige, hyggelige Halloween-tid.

De mange flotte græskar er alle udhulet og udsmykket af børn fra nogle af Hadsunds børnehaver, og de har helt sikkert haft en fest med opgaven.

- Vi har opfordret børnene til at skrive deres navn på de græskar de er mester for. På den måde håber vi, at børnene trækker far, mor og bedsteforældre med ned til byen for at se mesterværket, fortæller Jan Vestergaard, aktivitetsansvarlig for Hadsund Handel.

Der bliver masser af Halloween-stemning i butikkerne.

I efterårsferien bliver torsdagen omdrejningspunktet for aktiviteter målrettet børnene. Kunstnerne Katrine van Godt og Jette Dodensig, der lige har afsluttet et flot pop-up galleri i Butikscenteret, er klar fra kl. 14.00 til at modtage børn, der indbydes til at være kreative med at male på poser. Hvad det går ud på må man ind i Butikscenteret på torsdag og opleve…

Fra torsdag vil der også være opstillet Halloween-skelet i centeret, hvor udklædte børn kan få forældre eller andre til at tage et billede, som så indgår i en konkurrence om en flot gavekurv med masser af flotte ting til børn. Skelettet vil være klar i åbningstiden helt frem til fredag den 28. oktober, hvor vinderen bliver kåret, og hvor butikkerne holder åbent til klokken 20.00.

Blandt butikkerne i Hadsund er der også en konkurrence, hvor Hadsund Handels aktivitetsudvalg udpeger og belønner den mest kreative Halloween-butik i byen.

Annonceret indhold

Nyeste