Børnekultur-natten blev en kæmpe succes
Det var noget af en sommeragtig dag og aften, da Børnekulturnatten blev afviklet fredag i Løgstør.
Rammerne var perfekte og der var masser af mennesker og mange børn, der var klar til at få en på opleveren.
Mødestedet var Kunsttorvet. Her var det Louise Thisgaard Sieker, der bød velkommen til Børnenes Kulturnat og startede med at takke alle sponsorer, som havde gjort det muligt at afvikle arrangementet.
Hun takkede også de mange frivillige, som der skal til, for at afvikle et sådant arrangement.
Herefter var der dans foran scenen, hvor mange børn hyggede sig til musikken. Herefter var der en jonglør, der optrådte med bolden, inden borgmester Per Bach Laursen gik på scenen for at vise sin og kommunens støtte til kulturnatten.
Efter borgmesterens tale spredtes alle børn til de forskellige destinationer, hvor løjerne foregik. Der var aktiviteter i DOK 55 og udenfor samme sted, i Løgstør Kirke med portrætmalere og stomp, i anlægget overfor, hvor der var ansigtsmaling, jonglør, golf, vafler og kaffe. Og bibliotek havde escaperoom med opgaver, der skulle løses for at åbne skatten.
På Limfjordsmuseet var der rigtig uhygge og børnene gik i mørke og mørke havhekse og andre uhyggelige ting. Aftenen sluttede med stomp og Kulturnatten var slut. For mig at se, med større tilslutning end tidligere.