Åben høredag i Løgstør
Hanne Pedersen fra Spalding Hørecenter kan man møde på tirsdag på Løgstør Parkhotel
LØGSTØR: Tirsdag den 18. december fra 9-16 inviterer Spalding Hørecenter til Åben Høredag på Løgstør Parkhotel.
Her er alle velkommen til at få en gratis høretest og nye høreapparater samme dag.
- Vi vil gerne give alle mulighed for at høre englene synge til jul, siger teknisk audiolog Hanne Pedersen om hørecenterets julearrangement.
Tilmed koster det ikke noget at prøve de nye høreapparater.
Hanne Pedersen bor selv i lokalområdet og er kendt af mange i Løgstør, hvor hun kører på hjemmebesøg for Spalding Hørecenter.
Til Åben Høredag på hotellet er der kaffe på kanden med kage til, og alle er velkommen uden forudgående tidsbestilling.
- Det er bare at møde frem, og vi glæder os til at hjælpe mange til en dejlig jul, siger Hanne Pedersen.