Et kærligt og glædeligt gensyn

FREDERIKSHAVN: I anledning af rødspættebyens 200 års købstadsjubilæum står hele september i festens tegn.

Fredag blev de tre inderste havnebassiner fyldt op med 27 historiske skibe fra ind- og udland.

Et af skibene er den tomastede skonnert og tidligere skoleskib for rederiet J. Lauritzen "Lilla Dan" af Svendborg.

Og hende har 83-årige Jan Wennerberg et helt særligt forhold til.

- Som 15-årig var jeg elev ombord på hende i efteråret 1951, fortæller Jan Wennerberg, som godt nok er døbt Johan, men det er stort set kun nummeroplysningen og skattevæsenet, som stadig kan huske det.

De måneder på skolebænken på Kogtved Søfartsskole i Svendborg og ombord på "Lilla Dan" blev grundlaget for et helt arbejdsliv på søen.

1951 blev ikke alene et skelsættende år for Jan Wennerberg.

Det var også "Lilla Dans" fødeår så at sige, og havde Jan Wennerberg påmønstret et halvt år tidligere, kunne han have pralet med, at han var blandt de første.

Stort set originalen

- Jeg har rørt ved hende et par gange, når jeg har været i Købehavn, fortæller Jan denne fredag formiddag, før han går ombord på "Lilla Dan", hvor skipper Jesper Hjorth Johansen er klar til at give Jan en rundtur i det skib, der har betydet så meget for ham.

- Skibet er stort set originalt. Der er sket meget få ændringer, fortæller skipper Jesper Hjorth Johansen, mens han undskyldende forklarer, at det er så sent på sæsonen og at messingen derfor ikke står så flot.

I maskinrummet står en 90 hestekræfters Alpha Diesel, som selvfølgelig er bygget i Frederikshavn.

- Den er også stort set original. Den har fået skiftet en cylinder, men ellers kører den bare, og det vil den blive ved med, så længe man husker at smøre den og give den olie, fortæller skipperen sin gæst.

Jesper Hjorth Johansen har også et meget godt kendskab til skibet, som han har været kaptajn på i 17 år.

- I min tid havde vi to redningsbåde i træ. De var tunge og fyldte meget. Nu har de fire redningsflåder. De er både bedre og har givet meget mere plads, siger Jan Wennerberg, mens han ser sig omkring på broen og agterdækket.

Gamle dyder og søfartsbog

Grunden til, at man byggede et sejlskib så sent som i 1951 var, at skulle man uddannes til navigatør, så var det ikke nok med almindelig sejltid. Man skulle også have sejlet for sejl.

- Den gamle Knud Lauritzen var lidt af en spejderdreng, så vi elever på søfartsskolen gik med uniformer, til dans og lærte at ride, husker Jan Wennerberg.

Under hele turen har Jan Wennerberg haft en taske i hånden.

Efter rundturen ombord på sit første skib griber han ned i tasken og tager en klar plastikpose frem.

I den ligger hans søfartsbog, som fortæller om et langt liv til søs.

- Du er både en Kogtved og en ægte Lauritzen’er, udbryder Jesper Hjorth Johansen efter et kig i dem hellige bog, som han straks tager et billede af til skonnertens hjemmeside.

Det, der begyndte i Svendborg i 1951, førte Jan Wennerberg til et liv som styrmand og kaptajn på de syv have og Mariager Fjord.

Efter søfartsskolen tog den ung mand, hvis vugge stod på en ø i Ulvsund mellem Møn og Sjælland, på et eventyr på de syv have.

Han har sejlet med dampere langs USA’s vestkyst og den Mexicanske Golf, gennem Panamákanalen og til det sydlige Chile og tilbage igen.

Det blev til en officersuddannelse i marinen, fragtsejladser på Østgrønland, hvor amerikanerne byggede radarstationer under den kolde krig.

Det blev også til ture i Antarktis, hvor Jan Wennerberg har styret de både, som opmålte det iskolde kontinent.

Men så kaldte familielivet, og han vendte hjem til Danmark.

De første syv år var det som lods på Mariager Fjord.

Og fra 1974 blev det så som lods for Skagen Lodseri som lods fra Skagen til Bornholm.

- Jeg gik i land i november 1999, så jeg har ikke arbejdet i dette årtusinde, slutter Jan Wennerberg.