Rektor til de nye studenter: Der er brug for hver eneste af jer

DRONNINGLUND: De sad på rad og række, de nye studenter med deres flotte huer som bevis på, at studentereksamen nu er i hus, da Dronninglund Gymnasium i fredags sendte årets kuld af studenter ud i verden. En verden med store udfordringer.

Traditionen tro gav rektor Lars N. Jørgensen dem et par gode råd med på vejen.

- Tager vi udgangspunkt i det store, internationale perspektiv, så er det er en urolig og usikker én af slagsen. Krigen i Ukraine trækker dybe spor i hele den vestlige verden. Der er også kommet stigende politisk bevågenhed omkring truslen fra hybrid- og cyberangreb på vores infrastruktur. Dertil lægger vi hele den betændte og potentielt eskalerende konflikt i Mellemøsten. Alle ved også, at klimaet, miljøet samt konsekvenserne af ustyrlige naturkræfters hærgen fra tid til anden står højt på listen over indsatskrævende temaer, så er virkeligheden den, at der kaldes på gode, unge kræfter, sagde rektor Lars N. Jørgensen, der også pegede på, at det hele selvfølgelig ikke kun er mørke skyer og problemer.

- Tiden er i den grad med jer. De aktuelle konjunkturer giver helt særlige muligheder for jer og jeres generation. Alle har forventninger til jer, og alle gør sig lækre for jer. I er med andre ord dumpet rettidigt ned det rigtige sted i Danmarkshistorien. I er en efterspurgt generation, for det er jo jer, der skal ud at manøvrere, gøre noget ved de forskellige problemstillinger. Der er brug for hver eneste af jer, og I skal gerne være toptunede til de mange opgaver og udfordringer, som venter på jer, sagde han.

Rektor Lars N. Jørgensen med de nye studenter i baggrunden ved dimissionen i fredags på Droninnglund Gymnasium. Foto: Jørgen Ingvardsen

Kunstig intelligens er luddoven

- Nu skal der nok være et par stykker af jer, som sidder og tænker, at I får da bare AI til at klare paragrafferne for jer, ligesom med afleveringerne her i 3g. Men selv om AI utvivlsomt vil revolutionere mangt og meget, så går det alligevel ikke helt så let. Forfatteren Svend Åge Madsen har sagt det yderst præcist i et interview for nylig. Han er nået frem til én klar forskel på menneskelig og kunstig intelligens, nemlig at vi mennesker er nysgerrige. Den kunstige intelligens er luddoven. Den vil hellere sidde med hænderne i skødet og sætter ingenting i gang af sig selv.

Mistrivsel blandt unge

En række landsdækkende undersøgelser de seneste år har vist, at et stigende antal unge mistrives. Det tog rektor også op i sin tale.

- Efter min vurdering bør vi lytte til noget, som umiddelbart godt kan virke provokerende eller kontroversielt. Der er hen over de senere år kommet nogle vægtige bud, det er klogt at lytte til. Det er bud, som forsøger at få det med trivsel og mistrivsel ind i det rette perspektiv. For det har ifølge en række eksperters udsagn, ændret eller forskubbet sig i en uheldig retning. En af eksperterne, psykologen Svend Brinkmann, har i flere bøger argumenteret for, at vi skal holde op med al den følen og mærken efter hele tiden. Videnskabsjournalist Lone Frank fra Weekendavisen følger trop i en dugfrisk artikel, hvor hun peger på, at vi er kommet til at forstå os selv gennem psykiatriens begreber. Det, som var nedtrykthed, er nu depression. Ængstelighed er angst. Belastning er traumer. Hverdagssproget taler lige ind i en fortælling om sygdom.

Der er en hel særlig stemning ved en dimissionen. En milepæl er nået, men samtidig skal der siges farvel til kammerater og skole. Foto: Jørgen Ingvardsen

Ikke sygeliggøre, men myndiggøre

- Rasmus Meyer, der er højskoleforstander på Krogerup Højskole og formand for regeringens trivselskommission peger på, at vi ikke må sygeliggøre en hel generation af børn og unge, men myndiggøre dem. Vi skal træne dem i at være i livet, når det gør ondt og er svært. Vi skal lære de unge at rejse sig og komme videre, når de møder modgang. Han langer også ud efter den måde, som den ofte unuancerede debat kører på, og han peger på, at det kan have en selvforstærkende effekt på problemet, når vi taler meget om dem, der mistrives. Han vil ikke udelukke, at nogle tror, at de har det værre, end de faktisk har. Han ser gerne, at I unge får blikket vendt væk fra jer selv og ud mod verden. I er, vil jeg påstå, rigtig godt på vej i den retning, som eksperterne over en bred kam angiver. For meget af det, vi har været sammen om og trænet i og uden for undervisningen i vores tre år sammen, har netop været noget af det, der efterspørges: Etablering af gode, solide fællesskaber både i jeres klasser, men også på tværs af klasser, studieretninger og årgange. Fornuftig styring og brug af mobiler og øvrig teknologi, vi kunne kalde det bevidste momenter med tech-faste eller kig-op pædagogik. Vi har også på forskellige måder forsøgt at fjerne lidt af lektie- og arbejdspresset i dagligdagen. Det er det, vi med et fint ord kalder for præstationsfrigørelse. Jeg tror på, at netop I er stillet lidt bedre end gennemsnittet af jeres generation, når det drejer sig om at være klædt ordentligt på til den turbulente, men så sandelig også spændende fremtid, der lurer lige udenfor. Ja, jeg tror, at I er lidt bedre ud i det, man kalder livsmestringens kunst, sagde rektor Lars N. Jørgensen i sin tale til studenterne ved dimissionsfesten på Dronninglund Gymnasium.