Danmarks største nytårsturnering i bridge blev afviklet for 50. gang
HJALLERUP: Normalt er der larm og snakken, når der afvikles turneringer i Hjallerup Idrætscenter. I søndags var der imidlertid absolut ro og stilhed og det til trods for, at der var samlet 364 spillere, der alle kæmpede om point, præmier og vandrepokal i den årlige nytårsturnering i bridge.
Det var som altid Hjallerup Bridgeklub, der stod for arrangementet, der tiltrækker spillere fra store dele af Nordjylland. Turneringen afvikles som en parturnering, hvor spillerne inddeles i 15 rækker efter handicap fra de bedste til nybegynderne.
Blandt de bedste er tidligere byrådsmedlem i Brønderslev, Karsten Frederiksen, der trofast møder op hvert år.
- Det var egentlig Karin, min kone, der fik mig i gang med at spille bridge, fortæller Karsten Frederiksen.
- Jeg har det sådan, at når jeg er med, er jeg ærekær og tager det alvorligt. Jeg vil gerne vinde, og vil man det, skal man øve sig. Jeg kan godt sidde en hel nat ved computeren for at spille og øve mig. Jeg hygger mig, men jeg tager det alvorligt. Hvis min kone melder forkert, så kan vi godt tage en alvorlig snak om det, når vi kommer hjem. Man skal tage bridge alvorligt, men på den hyggelige måde. Vi hygger os med det, siger Karsten Frederiksen kort før turneringsstart.
Slagets gang styres af formanden for Hjallerup Bridgeklub, Niels Jørgen Frederiksen, der er tilfreds med fremmødet.
- Vi har for år tilbage været oppe på mange flere. Det højeste var 552, men så mange kan vi ikke samle mere. Det kniber med at få de unge med. Ved stævnet er vi alle 50+, og flere er over 80. Jeg vil ikke sige, at bridge er i tilbagegang, men det kniber med at få nye medlemmer. I år har vi her i foreningen fået fem nye, og det skal ses i forhold til, at vi også mister medlemmer, så det går ikke fremad. Jeg skal dog ikke klage, for vi har trods alt samlet 364 spillere i dag, så det er flot og bestemt tilfredsstillende, siger formanden, der selv er en flittig spiller, som dog ikke kan deltage i turneringen, da han har en række opgaver.
- Jeg elsker at spille bridge. Det er så uforudsigeligt. Man skal virkelig bruge sit hoved for at kunne spille. Det kræver stor koncentration. Det er jo også derfor, at der er så stille her under spillet, forklarer han.
Blandt de mange spillere er Herman Raasted, der stiller op sammen med sin kone, Jonna.
- Jeg startede med at spille bridge, fordi vi her ikke spiller om penge. Det dur jeg ikke til, fortæller han.
- Det er fascinerende og afslappende at spille, og det gør vi to gange om ugen. Tirsdag formiddag i Sognegården i Dronninglund og torsdag eftermiddag Kulturhuset i Hjallerup. Der er meget socialt samvær, selv om det også drejer sig om point. Nu spiller vi ret langt nede i rækkerne. Vi spiller i række L, der er den fjerde laveste gruppe, mens superspillerne er i række A. Det fine ved bridge er også, at vi spiller mod andre, der er på vores niveau, og vi har derfor altid en chance for at vinde. Der er lidt held med i spillet, men man skal helst være dygtig til at læse, hvad modstanderen har gang i. Det er også vigtigt at kunne huske de kort, der er gået, så man træner sin hukommelse ved at spille bridge, og det er jo godt for folk som os, der er kommet op i årene. Spillet er også uforudsigeligt, og man ved aldrig, hvordan det går. Vi kender ikke vores modstandere på forhånd. Det er noget turneringsledelsen finder ud af. De har nogle computerprogrammer, der kan udvælge par, der er på vores niveau, fortæller Herman Raasted, inden han sætter sig til rette ved spillebordet.
De mange resultater fra den store turnering kan ses på Hjallerup Bridgeklubs hjemmeside.