Udsolgt på Gammeltorv Stadion

Danmarks skæbnekamp følges på et tætpakket torv og tilstødende fortove

26. juni 2018 kl. 17.18

AALBORG: Der er totalt udsolgt på Gammeltorv til dagens afgørende kamp mellem Danmark og Frankrig. Temperaturen nærmer sig de 30 grader, men det kan ikke ødelægge den gode stemning. Der er endda overskud til også at spide de varme og lækre burgere

Ikke alene er torvet fyldt med begejstrede fodboldfans. Også fortovet på Østerågade er besat af folk, som vil være med i festen i midtbyen.

De store træer på torvet tager en del af udsynet til storskærmen. Men det lever fodboldentusiasterne med. Det er sjovere at være en del af det store fællesskab end at sidde hjemme i sofaen.

Der er livlig trafik af fodgængere over Østerågade. Det kunne godt give problemer, for der kører også biler, bl.a. busser. Men buschaufførerne tager den med ro, når de køre forbi indgangen til Gammeltorv og dytter muntert.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste