Billede beskrivelse

To boligselskaber i samarbejde

Aalborglund er nu en del af Hasseris Boligselskab

22. februar 2018 kl. 13.21

AALBORG: Boligselskabet Aalborglund, en af Aalborgs traditionsrige boligorganisationer, har valgt at gå nye veje og indgå en samarbejdsaftale med Hasseris Boligselskab.

Beslutningen om samarbejdsaftalen har været let for begge boligorganisationer, fordi parterne gerne vil samme vej: Det handler om at tilbyde Aalborgs indbyggere kvalitetsboliger til en rimelig pris på byens bedste beliggenheder.

Fordelene ved den ny samarbejdsaftale er klare. Her vil blive tale om en effektiv administration, fordi man er mange "under samme tag". Samtidig bevarer man alle de kvaliteter og den nærhed, der er i den mindre boligorganisation.

Hardy Sørensen, organisationsformand i Aalborglund, ser samarbejdet som en klar fordel og vigtig, fordi man ikke drukner i et stort spil.

Boligselskabet Aalborglund er en af byens mindre boligselskaber med 157 tidssvarende boliger på Kornblomstvej, Blomstermarken og Bynkevej. De seneste år er der foretaget omfattende facaderenoveringer, og alle boliger er renoveret.

Beliggenheden er unik med udsigt over byen og havnen. Og med Mølleparken lige uden for døren er det både bynært og alligevel midt i det grønne.

Aalborglunds beboervalgte bestyrelse vægter det med nærheden højt. Beboerne kender hinanden, og mange har boet i Aalborglund i årtier. Omgangstonen er uhøjtidelig og varm, og der skal ikke være langt til toppen. Det er beboerne, der er i centrum, og servicen høj. Har en beboer en vandhane som dypper, skal det gerne kunne klares samme dag. De beboervalgte har gjort sig helt klart, at det med nærheden og service er vigtig. Det er også en væsentlig grund til, at man har valgt at lave en samarbejdsaftale med Hasseris Boligselskab.

Hasseris Boligselskab ser også samarbejdet, som en klar fordel for beboerne og ser ikke noget modsætningsforhold mellem nærhed og effektivitet; tværtimod. Hasseris Boligselskab har gennem de seneste år udviklet og effektiviseret på stort set alle områder, uden det er gået ud over servicen. Beboerne har til gengæld kunnet mærke det på huslejen, som er reduceret med ca. 6 procent samtidig med, at der bruges 40 procent mere på vedligeholdelse.

Selskabet satser også på større, gennemgribende renoveringer for at kunne tilbyde boliger af høj kvalitet. Grønnegården i Skalborg er seneste eksempel - en renovering af 492 boliger til ca. 506 mio. kr. med usædvanlig høj kvalitet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste