Billede beskrivelse

- Vi er fuldstændig blæst bagover, siger SNT-direktør om lagersalg: Nu kommer han med en opfordring

28. februar 2025 kl. 20.12

- Wow, en vild første dag! 

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra Kasper Ulrich til Ligeher.nu Aalborg, da vi fanger ham mod slutningen af førstedagen for Shaping New Tomorrows historiske lagersalg. 

Det første nogensinde i tøjbrandets omtrent ti år lange historie. 

- Vi er fuldstændig blæst bagover af den enorme opbakning. Køen har strakt sig fra tidlig morgen til aften, og vi er dybt taknemmelige for hver eneste, der er kommet forbi, siger Kasper Ulrich. 

Billede beskrivelse

Lagersalget er foregået i Agri Nord Idrætscenter i Skalborg, og fra morgen til aften har der været lang kø på flere hundrede meter ude foran hallen - og totalt proppet på de tilhørende parkeringsområder. 

- Vi startede dagen med cirka 9000 produkter, og nu står vi her, kort før lukketid, med 3500 produkter tilbage. Det er primært bukser, shorts og trøjer, der er tilbage, og flere produktgrupper er allerede udsolgt. Og størrelserne ryger hurtigt, siger Kasper Ulrich, inden han kommer med en opfordring: 

- Skal man have gode chancer for at finde bukser eller andet i den rette størrelse, vil jeg klart anbefale at komme tidligt i morgen. Selvom sortimentet er smallere, så glæder vi os til endnu en fantastisk dag i morgen, understreger Kasper Ulrich. 

Lørdag formiddag åbner Shaping New Tomorrow igen dørene kl. 10 - og holder åbent til kl. 20.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste