Billede beskrivelse

Unik designmesse vender tilbage: Det kan du shoppe

De unikke produkter bliver solgt i et begrænset antal

19. februar 2023 kl. 12.07

AALBORG: Nogle gange er det svært liiiiiige at sætte fingeren på, hvad det er, der mangler i stuen, på kontoret eller i entreen.

Og går du lige nu og synes, du mangler et sidste lille prik over i'et i dit hjem, er der altså godt nyt til dig.

Tirsdag 21. februar fra klokken 11-14 kan du nemlig shoppe en række unikke produkter til Designers Market. Her har et hold designstuderende fra Aalborg Universitet designet og kreeret 20 eksemplarer af et unikt produkt på bare ti dage.

Billede beskrivelse

- Vi er delt ud på 15 hold, så der kommer til at være 15 boder, forklarer Frederik Emil Larsen, der læser på 2. semester på kandidatuddannelsen, hvor kurset er udbudt.

- Vi har lært en masse teori på bacheloruddannelsen, så det har været en øvelse i at omsætte vores viden til praksis.

Det er alt fra større boliginteriør som lamper og skamler til mindre nipsting som fyrfadsstager og coasters, du kan shoppe til Designers Market.

Billede beskrivelse

Messen finder sted på Create - ved det store atrium i stueetagen på Aalborg Universitet, Rendsburggade 14, 9000 Aalborg. 

Er du nysgerrig på de fund, du kan gøre, kan du få et smugkig på Instagram-profilen designers_marked_23.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste