Billede beskrivelse

Selskab bag køkkenbutik gået konkurs: Sådan kan forretningen fortsætte

26. februar 2025 kl. 11.01

Gennem 30 år har Alex René Østergaard bygget en forretning op omkring to køkkenbutikker i henholdsvis Aalborg og Hjørring. 

Men nu er eventyret slut for indehaveren, hvis selskaber bag de to butikker er gået konkurs. Det skriver Nordjyske

Begge butikker kan dog fortsætte driften - og de ansattes fremtid er der også lagt en plan for, skriver mediet, som også har haft kontakt til Alex René Østergaard. 

Billede beskrivelse

- Jeg har ikke noget behov for at fortælle så meget om det, er dog den korte, og eneste, bemærkning, han har til Nordjyske. 

På LinkedIn er Alex René Østergaard dog lidt mere meddelsom. 

"Jeg begyndte i køkkenbranchen i 1998, og har siden 2011 været med til at bygge nogle af Nordjyllands flotteste køkkenbutikker op fra bunden, og det har været en spændende og lærerig proces. Det er derfor med både vemod, men også en iboende stolthed, at jeg har valgt at lukke det kapitel i mit liv, og har afviklet mine to Svane-køkkenbutikker i hhv. Aalborg og Hjørring", lyder det i et opslag. 

De to Svane Køkkenet-butikker i Aalborg og Hjørring bliver nu overdraget til hovedkoncernen TCM Group, som allerede har sat gang i en proces med at finde nye franchisetagere til de to butikker. 

Og for Alex René Østergaards vedkommende fortsætter han for nu med at arbejde i Svane Køkkenet i Aalborg, indtil der er styr på en ny ejer. 

Svane Køkkenet i Aalborg har 26 ansatte. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste