Billede beskrivelse

Særpræget kioskkoncept kommer til Aalborg: Uddeler gratis øl i syv dage

27. maj 2025 kl. 19.02

En spritny kiosk skyder op hos Butler/Loftet i Algade. 

Men det er ikke en hvilken som helst butik - og selve udvalget i kiosken er også noget anderledes, end man typisk vil finde i den lokale ditto. 

Billede beskrivelse

Fredag 30. maj åbner en såkaldt 1664-kiosk i baggården hos modebutikken. Det fortæller Martin Plougmand til Ligeher.nu. 

Han er Retail Director i BLR ApS, der ejer Butler/Loftet. 

Billede beskrivelse

De ølkyndige læsere vil formentlig allerede have gættet, at det nye kioskkoncept rigtigt nok centrerer sig omkring den citrusprægede hvedeøl, Kronenbourg 1664 Blanc. 

Foruden gratis smagsprøver på den velkendte 1664-øl, vil den nye tilføjelse i Butler/Loftets baggård også byde på eksklusivt 1664-merchandise - eksempelvis en t-shirt med print som kan tilpasses og personliggøres. 

Billede beskrivelse

Tilmed teaser Butler/Loftet for et eksklusivt preview på et limited edition-samarbejde, der "kombinerer skandinavisk minimalisme med fransk elegance" - og som kun kan købes i den nye 1664-kiosk. 

Som nævnt ovenfor byder kiosken også på gratis 1664-øl i hele åbningsperioden. 

Denne følger i øvrigt Butler/Loftets åbningstider, så det er kl. 10-18 i hverdagene og kl. 10-16 om lørdagen. 

På søn- og helligdage holder både tøjbutik og kiosk lukket. 

1664-kiosken har sidste åbningsdag lørdag 7. juni. 

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste