Billede beskrivelse

Ny herretøjsbutik åbner snart i Aalborg

17. september 2024 kl. 14.02

Når gamle butikker rykker ud, så rykker ofte nye butikker ind, og på Bredegade 1B kan du snart glæde dig til en ny herretøjsforretning i midten af Aalborg.

Vogelius Menswear kalder sig selv for en multibrand herretøjsforretning, og det vil sige, at de kommer til at forhandle flere forskellige mærker i den nye butik, der åbner den 27. september.

Her kan man blandt andet shoppe mærker som Tommy Hilfiger, Gabba, Armani, Casual Friday, Only & Sons, Selected og meget mere.

Den 27. september holder Vogelius Menswear en stor åbningsfest i butikken i Bredegade 1B i Aalborg, og alle er inviteret. Der vil være lidt koldt at drikke og kage til at fejre åbningen af den nye forretning.

Tidligere har butikslokalet huset Brdr. Simonsen, der har samme ejer som Vogelius. Brdr. Simonsen rykkede ud af lokalerne i Bredegade den 15. september og leder nu efter større lokaler i området.

I mellemtiden bliver Bredegade-lokalerne renoveret, så Vogelius er klar til at rykke ind.

Personalet i Vogelius er de samme som i Brdr. Simonsen, så det er velkendte ansigter, du vil møde i butikken, når Vogelius Menswear åbner den 27. september.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste