Eksklusiv pop-up: Nu åbner DeKARL i Friis Shoppingcenter
I hele uge 8 rykker det eksklusive univers, du kender fra DeKARLs stilrene butik i Gravensgade, ind i Friis Shoppingcenter på Nytorv.
Her kan du se frem til at shoppe brands som Sunflower, Halo, Aiayu, Blanche og mange flere til særdeles fordelagtige priser. Du kan nemlig spare op til 70% på alt i butikken.
- Det giver mening for os at stå indendørs, nu hvor vi gerne vil lave nogle rigtig gode kø-tilbud. Her kan vores kunder alle stå inde i varmen og så kan de desuden gå direkte ned i bilen med deres køb bagefter, fortæller Karl Martin Skov Hosbond, som er indehaver af butikken.
Der bliver både herre- og dametøj på stativerne i pop-up-shoppen i Friis.
VIP-adgang på en søndag
DeKARLs butik bliver at finde på 1. salen i shoppingcentret lige ved siden af Envii fra mandag d. 19. februar kl. 10.
Du kan dog få adgang til den eksklusive pop-up-shop allerede dagen før, hvis du har Friis Shoppingcenters app. Der bliver nemlig VIP-adgang søndag d. 18. .februar, hvor du kan få lov at shoppe amok i gode tilbud på de luksuriøse brands før alle andre.