Billede beskrivelse

Se her: Trafikeret vej bliver spærret

Hovedfærdselsåre bliver lukket for biler - mens en helt ny bliver åbnet

21. september 2018 kl. 12.52

AALBORG: Fra i eftermiddagen skal bilister i Aalborg vænne sig til nye tider.

Her over middag, fredag 21. september, åbner nemlig endnu et stykke af det længeventede Egnsplanvej-projekt. Det betyder, at det fra kl. 13 bliver muligt at køre fra Gugvej ud på Egnsplanvej. I forbindelse med åbningen spærres Vissevej permanent for trafik ud til det nye vejstræk, skriver kommunen på Facebook.

Billede beskrivelse

Indkildevej bliver spærret

De nye tider betyder også, at det er slut med at bruge Indkildevej til at komme fra Gug mod Skalborg.

Indkildevej spærres fremover fra parkeringspladsen ved Østerådal vest for motorvej E45 og umiddelbart øst for motorvej E45 ved Borger Allé. I stedet skal du vænne dig til at bruge Egnsplanvej til at komme mellem bydelene. I første omgang vil det dog fortsat være muligt at færdes langs Indkildevej for cyklister og gående.

Billede beskrivelse

Projekt med forsinkelser

Her i 2018 er det i øvrigt 50-året for, at de første planer for Egnsplanvej blev kendt.

Vi skal dog frem til 2014, før der blev taget spadestik til byggeriet. Undervejs er anlægsarbejdet flere gange blevet forsinket. Det forventes, at Egnsplanvej står helt færdig engang i det nye år.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste