Nu åbner Urban City: Se de unikke billeder
Danmarks første iværksætterby slår dørene op med stor åbningsfest
AALBORG: Nu sker det endelig; den kreative iværksætterby Urban City byder velkommen med et brag af en åbningsfest i morgen, lørdag 22. september.
- Vi er klar, og jeg glæder mig meget til at vise Aalborg alt det, vi kan, siger ejer Christian Helweg, der også står bag Urban Citys nabo, den socialøkonomiske virksomhed Råt&Godt.
- Urban City er en by i konstant udvikling. Når man besøger os, vil man opleve, at der sker noget nyt fra gang til gang.
Iværksætteri og kreativitet er centrum i Urban City, der er indrettet som en indendørs campingplads, hvor iværksætterne selv har sat deres campingvogn i stand.
Og har man lyst til at blive en del af fællesskabet, skal man skynde sig - kun et af de 17 lejemål er stadig ledigt.
Netop sammenholdet mellem iværksætterne, der står bag en række meget forskellige initiativer, ser Christian Helweg som en stor styrke.
- Samarbejdet og samspillet mellem virksomhederne fungerer vildt godt, de deler viden og netværker.
Urban City ligger i en gammel remise ved Godsbanearealet hele nede i bunden af Hjulmagervej, og i forbindelsen med åbningen, i morgen lørdag klokken 12, vil der både udendørs og inde være konkurrencer, musik, underholdning og overraskelser. Derudover bliver de forskellige virksomheder præsenteret.
Den kreative iværksætterby er åben for alle, der har lyst til at kigge forbi.