Billede beskrivelse

Nordjylland godt repræsenteret i "Den Store Bagedyst"

Der er flere nordjyder med i 12. sæson af det populære bageprogram

09. september 2023 kl. 21.19

Det er med tredobbelt nordjysk deltagelse, når dette års udgave af DR1-programmet "Den Store Bagedyst" skydes i gang  lørdag 30. september.

Sæsonens yngste deltager er Karoline på 16 år fra Tårs, hvor hun bor på en gård med sin mor, far og to søstre.

Til dagligt går Karoline på Hjørring Gymnasie. Når hun ikke bager, bruges tiden på musik i form af klaverspil og at synge i Nordjysk Pigekor.

Den anden repræsentant fra det nordjyske er 36-årige Rikke fra Aalborg. Her bor hun sammen med sin kæreste Morten og deres tre børn.

Hun er uddannet socialrådgiver, og bruger fritiden i familiens have, hvor de har både drivhus, kanin og shelter.

Med i teltet er også eksil-nordjyden Anton på 21 år. Han er vokset op i Brønderslev, men efter gymnasiet flyttede han til København for at studere teologi.

Anton holder særligt af processen og kemien i at bage, ligesom han er meget politisk interesseret.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste