Billede beskrivelse

Yndlingssteder: Matias elsker onsdagsjazz

20. februar 2024 kl. 19.02
Opdateret kl. 19.17

Aalborg har mange unikke steder og mennesker - denne serie har fokus på yndlingssteder i byen.

Det er onsdag, og jeg er taget i Jomfru Ane Gade for at møde trommeslageren Matias Fischer. Han venter på mig inde på El Mundo, som er hans yndlingssted i Aalborg. 

Vi placerer os ved et rundt træbord ude i rygerrummet bag de glasbelagte træ facader på 1. sal.

Han fortæller, at El Mundo ligger sit hjerte meget nært, fordi han elsker stemningen, der opstår om onsdagen, når foreningen jazz9tus indtager El Mundo med livemusik. 

Se også
Det vendte på El Mundo: Nu kaster Emil Otto sin kærlighed på Aalborg

Der er en følelse af venskabelighed, som han er helt vild med. Og hans indtryk er, at der bliver udvist respekt for musikken, og at folk er der for at lytte.

Han giver en beskrivelse af sceneriet, vi befinder os i. Du kommer op af trappen til 1. sal på en onsdag aften til jazz i gaden og mødes af et aflangt rum og en dæmpet belysning fra de gamle guld lysekroner. 

Det første sted dine øjne kigger hen er ned på scenen, hvor musikerne spiller, og publikum er placeret rundt ved de gamle træborde. Herefter følger dine øjne den lange bar ude i højre side, hvor de laver gode cocktails, siger han.

Foreningen har været med til at bygge musik miljøet og jazz miljøet op i Aalborg de sidste 6 år, og han har været med lige fra start og selv spillet til rigtig mange af deres live-koncerter. 

Det er virkelig et sted, der har været med til at forme ham som musiker med en masse værdifulde erfaringer, fortæller han. 

Se også
Yndlingssteder: Jonny minder os om en vigtig ting

Når der er onsdags jazz, er der mange, som der kommer fra konservatoriet og MGK for at høre det musik, der bliver spillet. Og man kommer også for at jamme, så de kan afprøve nye jazz-standarder. 

Det er også en af grundene til at det er hans yndlingssted. For stedet samler folk og skaber et alternativ i byen. 

- Det er det eneste sted i gaden, der har live originalmusik på den her måde. Det er både live jazz og nu også live hiphop, fortæller han om projektet “Ahead Beats”, som er en koncertrække, som han står for. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste