Aalborg-forfatter nomineret til regnbuepris
Journalisten Bjarne Henrik Lundis, som er født og opvokset i Grønlandskvarteret i Aalborg, har netop udgivet bogen Regnbueland, som sætter fokus LGBT+ personers hverdagsliv og arbejdsliv.
Nu er bogen blevet nomineret til den anerkendte litteraturpris Danish Rainbow Awards 2024.
Her i 2024 er 35 år siden, at det registrerede partnerskab blev vedtaget i Danmark, der som det første land i verden gav homoseksuelle par mulighed for at få papir på hinanden.
- Men der er desværre stadig mange områder, hvor vi LGBT+ personer ikke har særlige gode livsvilkår, siger Bjarne.
- Vi har dårligere sociale- og sundhedsforhold sammenlignet med resten af befolkningen. Mange er ensomme og mangler mødesteder rundt om i landet, hvor de kan være sammen med ligesindede under trygge rammer. Det gælder især hvis man bor i mindre byer, fortæller forfatteren.
25 danskere bryder tabuet
Han gør også opmærksom på, at mange LGBT+ personer ikke føler, at de kan være åbne om deres seksualitet eller kønsidentitet i deres dagligdag. Netop det sætter Regnbueland fokus på med beretninger fra 25 danskere i alderen fra 21 til 78 år, som alle er LGBT+-personer.
- Selvom der har været mange fremskridt, så har vi stadig mange udfordringer at slås med. Det tror jeg kommer bag på mange danskere. I LGBT+ miljøet skal vi også være bedre til at tale om ensomheden og behovet for at møde andre. Det tror jeg nemlig har været lidt af et tabu, lyder det fra Bjarne.
Danish Rainbow Awads løber af stablen den 16. oktober i Cirkusbygningen i København.
- Jeg er meget selvfølgelig meget stolt og beæret over at blive indstillet til Litteraturprisen. Det er rat, at nogen sætter pris på min bog Regnbueland, og det gør, at jeg får endnu mere lyst til at sætte fokus på de vilkår som vi LGBT+ personer har i vores dagligdag og på arbejdet, slutter Bjarne.