Billede beskrivelse

Medie: AaB sælger forsvarsspiller

Forsvarsspilleren skifter til norsk fodbold

21. februar 2023 kl. 11.07
Opdateret kl. 15.08

FODBOLD: AaB siger farvel til forsvarsspilleren Anders Hagelskjær. 

Det skriver B.T., der erfarer, at han sælges til de norske mestre fra Molde for omkring fem millioner kroner.

Dermed skifter den 26-årige forsvarsspiller tilbage til Norge, som han også spillede i i den seneste halvsæson. Her var han udlejet til Sarpsborg 08 med stor succes, hvor han var fast mand fra start.

Med Hagelskjærs afgang står træner Erik Hamrén tilbage med Rasmus Thelander, Lars Kramer, Daniel Granli som centrale forsvarsspillere, ligesom Kristoffer Pallesen flere gange har dækket ind på den plads. Sidstnævnte er dog bedst på backen.

I Norge skal Anders Hagelskjær forsøge med Molde at genvinde mesterskabet, som de også vandt i 2022-sæsonen. 

Hagelskjær nåede 35 kampe for AaB, siden han skiftede til klubben fra Silkeborg IF. Senest fik han en håndfuld minutter i hjemmekampen mod AGF, som AaB tabte med 1-0.

Se også
Menisken bremsede det store gennembrud i AaB
Se også
AaB-talent viser store fremskridt på seniorplan
Se også
Se bizart mål fra AaB-kamp: Scorer fra 65 meter
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste