Billede beskrivelse

Politiet brugte flere timer på at få mand ud af lejlighed

Stort politiopbud i Vejgaard søndag aften, hvor betjentene brugte nogle timer på at få 43-årig anholdt

13. februar 2023 kl. 05.55
Opdateret kl. 09.58

VEJGAARD: Søndag klokken 20.57 hastede flere politipatruljer til Dagnyvej i Aalborg-bydelen Vejgaard.

Vidner havde set en mand gå rundt på en parkeringsplads med et baseballbat og slå på ting. Blandt andet knuste han en rude på en bil.

- Der var også vidner, som fortalte, at det kunne være en økse, han gik med, så derfor betragtede vi det som alvorligt, fortalte vagtchef Karsten Højrup mandag morgen.

Den pågældende mand gik ind i en opgang og lavede en del larm. Og det skulle vise sig at være den opgang, han selv bor i, for han gik ind til sig selv.

- Vi rettede henvendelse til ham, men han ville ikke komme ud. Vi fik oprettet kommunikation til ham, og vi var sporadisk i kontakt med ham i aftenens løb. Ved 00.30-tiden kom han så endelig ud og blev anholdt uden dramatik, fortalte Karsten Højrup.

Den 43-årige var mandag morgen til afrusning i detentionen. Han blev tilset af en læge og efterfølgende løsladt men med flere sigtelser for hærværk - ud over ruden på en bil smadrede han også en dørtelefon - og så var han i besiddelse af en ulovlig kniv, men dog ingen økse.

Parkeringspladsen og området omkring den pågældende opgang var afspærret i små fire timer, mens politiet arbejdede på stedet. Betjentene var ved at gøre klar til at trænge ind i mandens lejlighed, men det blev altså ikke nødvendigt.

Se også
Politimand ville give bøde til redningsmand - afvist af chef på redningsstation
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste