Billede beskrivelse

50 år med samme butik: Peter Vin fejrer fødselsdag og jubilæum

29. september 2024 kl. 16.51
Opdateret 30. september 2024 kl. 11.52

Peter Sørensen er en institution i den nordjyske detailbranche. 

Vinhandleren fra Nørresundby er kendt viden om som Peter Vin. I år er det 50 år siden, han overtog den hedengangne Nørresundby Vinhandel i Vestergade. Forinden havde Peter dog arbejdet i vinbranchen i adskillige år. 

- Men det er altså 50 år siden, jeg blev selvstændig vinhandler, smiler jubilaren, der for godt 13 år siden åbnede forretningen Peter Vin i Skrågade i Nørresundby.

Billede beskrivelse

Den 10. oktober fylder Peter Sørensen desuden 75 år. Det markerer han over tre dage med masser af gode tilbud fra den 10. til den 12. oktober.

- Torsdag 10. oktober og fredag 11. oktober får vi besøg af Ron Cueva-Limousinen. Den er 9,5 meter lang og her serveres smagsprøver på Ron Cueva 1501 Panama Rom, forklarer Peter. 

- I dagens anledning sælges flasken også til fødselsdagspris, tilføjer den snart 75-årige vinhandler, der fortsat er glad for sit virke. 

- Jeg kunne jo være gået på pension for længe siden. Det har jeg nu ingen planer om. Jeg elsker stadig mit arbejde, så jeg fortsætter så længe, det er muligt. Det er stadig en fornøjelse at betjene kunderne med god service og specialviden om produkterne. Det er der heldigvis stadig mange, der sætter pris på, lyder det fra Peter, som også er leverandør af blandt andet specialøl, kaffe, spiritus, chokolader og cigarer.

Ron Cueva-arrangementet finder sted torsdag 10. oktober fra kl. 14-18 og fredag 11. oktober fra kl. 12-18.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste