Billede beskrivelse

Morten inviterer til studievenlig middag

02. september 2024 kl. 19.01

Som studerende kan det være svært at få pengene til at passe, så man også kan spise på de fine restauranter, som Aalborg har at tilbyde.

Heldigvis inviterer Mortens Kro på studiespisning onsdag den 4. september fra klokken 18.

Ved at vise et gyldigt studiekort kan studerende få en lækker 3-retters menu til en fordelagtig pris bestående af en appetizer med hjemmebagt brød til.

Derefter en forret, som består af kroens hjemmerøgede laks med aubergine tatar, basilikum, toast og basilikumsmayo.

Til hovedret serveres en grillet bavette af dansk okse med kroens hjemmelavede bearnaise, grønne bønner samt ristede kartofler fra vildmosen.

Og til sidst en dessert bestående af en brombær iscreme med syltede brombær og marengs.

Der er derfor gode penge at spare til denne studiemiddag, og man kan som gæst vælge at reservere bord ved langbord sammen med andre studerende til 174 kr. eller ved eget bord til 250 kr.

Mortens Kro sørger desuden for vand ved bordene, mens yderligere drikkevarer kan tilkøbes i baren.

Billetterne til studiespisning skal bestilles på Mortens Kro-hjemmeside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste