Lukker Grillen Burgerbar i Aalborg?
Lukker Grillen Burgerbar i Aalborg?
Det er det første spørgsmål, der popper op her på redaktionen, efter at have læst Nordjyskes artikel om burgerkædens store millionunderskud. De skriver blandt andet, at underskuddet har fået burgerkædens ledelse til at varsle ændringer.
Og det kan få stor betydning for restauranten i Aalborg.
Burgerkæden driver i alt otte restauranter i Danmark, og ingen af dem havde overskud i 2023, skriver Nordjyske. Derfor varsles det også, at kæden vil lukke en eller flere af de restauranter, der ikke klarer sig godt nok.
Hvad siger de ansatte?
Køkkenmanageren fra Grillen Burgerbar i Aalborg har imidlertid en god fornemmelse om burgerbarens fremtid her i byen.
Han mener, at Aalborg-afdelingen klarer sig flot, når det kommer til salget af burgere – hvilket også bakkes op af regnskabstallene i artiklen på Nordjyske – men han afventer stadig mere information fra ledelsen.
Vi får altså ikke et endegyldigt svar på, om Grillen Burgerbar i Aalborg lukker – endnu i hvert fald.
Men indtil da kan du slå et smut forbi og købe en burger eller to, hvis du vil støtte op om den lokale afdeling i Aalborg.