Billede beskrivelse

Gratis smagsprøver i to timer: Snart åbner populær isdestination for 18. gang

13. februar 2025 kl. 16.56
Opdateret kl. 17.06

Skal der være fest, så lad der være fest. 

Sådan tyder det på, at mantraet for Michael og Merete Salomonsen, der driver Paradis Is-butikkerne i Aalborg, har været forud for den nye issæson 2025, der banker på døren. 

I et Facebook-opslag annoncerer man således hele to åbningsfester - én for isbutikken i Reberbansgade 1. marts og én for den tilsvarende butik i Algade 15. marts. 

Begge gange vil der være gratis is til alle i to timer, fra at dørene åbnes første gang - en begivenhed der plejer at trække lange køer foran butikkerne. 

Man kan følge med på Paradis Is' Facebook-side for mere information om de forestående åbningsfester.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste