Billede beskrivelse

Emilia har både Danmarks bedste Starbucks og Danmarks bedste barista

06. februar 2024 kl. 18.01
Opdateret 07. februar 2024 kl. 09.41

Året 2023 bliver med stor sandsynlig et år, som 25-årige Emilia Nielsen-Long Sørensen, vil huske tilbage på med stolthed og glæde.

Hun er nemlig store manager for Starbucks i Aalborg Storcenter, som netop er blevet kåret som den bedste Starbucks på landsplan.

Billede beskrivelse

Emilia er stolt og glad for titlen. Især fordi teamet har arbejdet så flot sammen om at komme i mål.

– Vi har modtaget så mange lykønskninger, efter vi vandt prisen, både fra Aalborg Storcenter og gæsterne. Det varmer virkelig, fortæller hun.

Bag indsatsen er et mellemstort team med 18 medarbejder, som har konkurreret mod alle landets øvrige Starbucks caféer. Også butikker som har større kapacitet og flere medarbejder. 

– Konkurrencen var lang, hård og spændende, så det betød meget at hente prisen hjem til butikken, siger Emilia.

Et vildt år

Foruden titlen som Danmarks bedste Starbucks 2023 er Emilia også stolt og taknemmelig over at have Danmarks bedste barista bag baren. Iuliana Adriana Ionescu vandt nemlig det danske Starbucks Barista Championship i sommer.

Billede beskrivelse

– Vi vandt årets Starbucks Barista Championship, og havde Iuliana til at deltage i den international konkurrence i London. Det er en stor konkurrence, hvor deltagerne konkurrerer i færdigheder og viden inden for kaffe, siger Emilia. 

Hvad det nye år bringer for Emilias Starbucks i Aalborg Storcenter vil tiden vise.

- Vi holder ambitionsniveauet oppe. Vinterkampagnen er netop begyndt, og her er fokusset på vores forskellige alternativer til mælk. Lad os starte der, siger en smilende Emilia. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste