Ønske om ny bydel på 600.000 kvadratmeter grund
Visionen er, at der bl.a. skal skyde nye virksomheder, butikker og restauranter op på den enorme grund
AALBORG: Lige ved siden af bygges der på livet løs på Nordjyllands største byggeri. En myretue af aktivitet på byggepladsen ved Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) er en kontrast til arealet øst for eller rettere mellem Hadsund Landevej og jernbanesporet, der løber ud til Port of Aalborg.
Her ånder alt fred og ro, men i fremtiden kan de 600.000 kvadratmeter her blive omdannet til en ny bydel i Aalborg. Det er i hvert fald et mangeårigt ønske hos en gruppe af lodsejere, der for år tilbage er kommet med en projektmappe om arealet til kommunen, hvor de fortæller om visionerne for de 60 hektar.
Aktuelt
Det er aktuelt nu, for fra politisk side er der netop nu et ønske om at finde mere plads til ny virksomheder, der vil etablere sig i Aalborg Kommune og skabe nye arbejdspladser og erhvervsudvikling i relation til NAU, der ventes færdig i midten af 2026. Og der er opbakning til en udvikling af arealet ved NAU, der er en forlængelse af erhvervsområdet i Aalborg Øst ved Tranholmvej.
- Vi skal være klar. Det kan godt være, at vi har en kommuneplan og har udstukket nogle rammer, men vi kan rigtig hurtigt komme på bagkant i forhold til at have plads nok til virksomhederne, der kommer og gerne vil investere, siger by og landskabsrådmand Jan Nymark Thaysen (V).
Lodsejerne vision er bl.a., " at skabe en ny bydel målrettet fremtidens erhverv i et innovativt fællesskab med spin off til Supersygehuset, Universitetet, NOVI, UCN, Teknisk Skole, erhvervslivet i hele Aalborg Øst og Aalborg Havn.