Billede beskrivelse

Ny udstykning lanceret med signaturdrink

05. september 2024 kl. 06.02

Der var DJ, servering af signaturcocktails og højt humør, da ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen forleden holdt ”Åben Byggegrund” på en ny udstykning, Agerhøj.

Området er den sidste udstykning af Sorthøj-området i bydelen Hasseris. Her opfører A. Enggaard 34 boliger, der er tegnet af PLEX Arkitekter - efter planen skal de stå klar til indflytning i starten af 2026.

- Der er tale om eksklusive boliger, som varierer i størrelse fra 100 kvadratmeter til 121 kvadratmeter. Der bliver fire forskellige boligtyper: Et- og toplansrækkehuse og lejligheder i stueetage og på første sal, fortæller ejendomsmægler og indehaver af Thorkild Kristensen, Frank Andersen.

Billede beskrivelse

Priserne starter ved knap 3,8 millioner kroner for en lejlighed på 100 kvadratmeter, og den dyreste bolig – et rækkehus på 121 kvadratmeter – koster knap 4,7 millioner kroner.

- Det er ret unikt med en et-plansvilla i Hasseris, og dette her er sidste chance for at få muligheden for at købe et nyt, bynært hus omgivet af natur. Udstykningen grænser op til et fredet område med gravhøje, siger Frank Andersen.

Billede beskrivelse

Ifølge ejendomsmægleren har der været stor interesse for den nye udstykning, og pt. er der solgt tre boliger.

- Der er en tendens til, at folk gerne vil bo i rækkehus. Her har man en villas faciliteter og en lille nem have, og det er convinient, siger Frank Andersen, der tilføjer at målgruppen er både yngre og ældre mennesker, der ønsker en bolig tæt på byen og med naturen lige uden for døren.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste