Nu kommer Kong Frederik på forsiden af dine mønter
Det er Nationalbanken der præger mønter med regentens portræt som motiv på forsiden af 10- og 20-kronemønterne og regentens monogram på 1-, 2- og 5-kronerne.
Efter tronskiftet går Nationalbanken derfor nu i gang med at opdatere de danske mønters design med vores nye regent, efter at H.M. Kong Frederik 10.
De nye mønter vil ikke erstatte de nuværende mønter, men bliver sendt i cirkulation parallelt med eksisterende mønter.
Der er desuden tradition for, at der udsendes såkaldte tronskiftemønter, når Danmark får ny regent, som det skete senest i 1972, da Dronning Margrethe 2. overtog tronen efter Kong Frederik 9.s død. Nationalbanken har også påbegyndt arbejdet med at forberede de særlige mønter, der markerer tronskiftet.
Prægning af mønter er en tidskrævende proces. Det endelige design skal udformes og derefter præges ved særlige produktionsprocesser. Forventningen er således, at mønterne tidligst kommer på gaden omkring årsskiftet.