Billede beskrivelse

Mange medlemmer er studerende: Nu laver fitnesscenter studiecafé

De bruger allerede nu caféområdet til studierne før og efter træning

12. februar 2023 kl. 06.57

AALBORG: Fitness United i Bispensgade oplever stor interesse, og mange af  de nye medlemmer er unge studerende.

Og her blot et halvt år efter åbningen, er det blevet tydeligt, at et stigende antal unge bruger caféområdet hos Fitness United som studiecafé. Det har fået centerlederen til at gøre endnu mere for de unges uofficielle studiecafé, skriver Fitness United i en pressemeddelelse.

Billede beskrivelse

At caféområdet i fitnesscenteret skulle blive brugt som studielounge af de unge medlemmer kom lidt bag på centerleder Anna Sophie Nielsen. Derfor vil hun nu imødekomme de unge - og tilpasse caféområdet til behovet.

– En stor del af vores medlemmer i byen er unge studerende, og mange af dem bruger caféområdet til at få ro til studierne inden eller efter træningen, siger hun.

- Vi gør meget ud af ikke bare at være et fitnesscenter, og derfor vil vi selvfølgelig også gerne gøre den uofficielle studielounge endnu bedre for de studerende. Vi kigger blandt andet på at etablere Wi-Fi og gøre siddepladserne mere arbejdsvenlige.

Mere end et fitnesscenter

Missionen om at være mere end bare et klassisk fitnesscenter har været til stede fra starten hos Fitness United, som åbnede i Aalborg i august 2022.

– Det er nemt at lave et center med masser af maskiner, det handler om at få mennesker ind i det. Her er det rigtige personale altafgørende, for det er dem, der sørger for at gøre det til et sted, hvor man ikke bare træner, men også får noget socialt, siger Anna Sophie Nielsen.

Hold fast i den gode vane

Et socialt liv i fitnesscentret afspejler sig ikke bare på glade medlemmer, det gør det også nemmere at holde fast i den gode vane, det er at gå i fitnesscenter, mener centerlederen.

– Hvis man har sat sig et nytårsforsæt om at træne, er det vigtigste for at holde fast i det, at man har andre end sig selv at skuffe, hvis man ikke kommer afsted, siger hun.

- Hvis man ikke har en fast træningsmakker, kan man jo få det i centret, og vi gør derfor også rigtig meget ud af at styrke det sociale og sammenholdet. Det er simpelthen afgørende for at holde fast i træningen for rigtig mange mennesker, at man ikke er alene om det.

Du finder Fitness United på Bispensgade 8.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste