Billede beskrivelse

KAFFeFair klar med nyt koncept til virksomheder

06. september 2024 kl. 14.03

Flere virksomheder har på grund af hjemmearbejde etableret færre skriveborde på arbejdspladsen, og derfor er virksomhedskontorer også blevet mindre med tiden. KAFFeFair har derfor forsøgt at imødekomme efterspørgslen på mødelokaler ‘ude i byen’ efter flere virksomheder ikke har den slags længere.

Derfor har KAFFeFair, der ligger på Strandvejen 19 i Aalborg, lanceret et mødecenter over deres café med navnet MødeBAREN.

- Vi har set en stigende interesse for at holde møder i KAFFeFAIR, men vi syntes, at lokalerne manglede den særlige stemning som caféen på Strandvejen har, fortæller direktør i KAFFeFair, Bjørn Salling i en pressemeddelelse.

Billede beskrivelse

Det er ikke kun på grund af den hyggelige stemning og lækre mad, at mange bruger KAFFeFAIR til møder og konferencer, det skyldes også en øget forståelse for, at man som virksomhed kan vælge at lægge sine mødeaktiviteter i KAFFeFAIR, og dermed gøre en forskel for de skønne unge mennesker, som den kendte café har i praktisk uddannelse.

- Vores elever skal også lære at betjene vores mange erhvervskunder, og det er en god opgave for dem, at være med til at forkæle gæsterne og sørge for, at der altid er frisk kaffe og forsyninger indenfor rækkevidde, fortæller Bjørn Salling ifølge pressemeddelelsen.

I MødeBAREN vil der være tre mødelokaler, man kan booke med plads til mellem 16 og 36 deltagere. Derudover har KAFFeFair også en større konferencesal med plads til 200 mennesker til at supplere mødelokalerne, der i øvrigt er opkaldt efter forskellige kornsorter udvalgt i samarbejde med Aurion og Kornets Hus.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste