Billede beskrivelse

Aalborg.nu anmelder: Vanvittigt humoristisk og grænsesøgende skotsk komiker

26. januar 2024 kl. 17.00

Daniel Sloss? Han er bare for sjov! I går gæstede han AKKC med showet CAN’T. Det gjorde jeg også, og det var uden de helt store forventninger. Jeg kendte ikke den skotske komiker i forvejen, og har desuden ikke det store forhold til international comedy. 

Men! Jeg indrømmer gerne, Daniel Sloss tog denne aften publikum med storm med sit humoristiske show. Han dykkede ned i alt fra forældreskab, fødsel, børn og graviditet til skandinaviske særheder.

Se også
Drivhuset åbner med fællesspisning og kendt comedy-trio

Hans evne til at jonglere med emner, der normalt får øjenbrynene til at løfte sig, var intet mindre end imponerende.

Eksempelvis mente Sloss at mænd har det hårdt under fødsler (bevares det er også hårdt for kvinder), men mænd skal leve med oplevelsen resten af livet, mens kvinder glemmer mareridtet så snart fødslen er ovre. 

Se også
Nu kommer verdenskendt komiker til Aalborg

Et frisk pust i en tid, hvor man godt kan gå rundt og være lidt holdningsforskrækket

Sloss viste publikum, at de godt kan grine af de svære ting i livet. Han er ikke bare sjov, men skarp og talentfuld, og det gav os en aften med grine-garanti. Mine forventninger til international comedy er hermed skruet gevaldigt op.

Aalborg.nu giver derfor showet: 💜💜💜💜💜

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste