Legendarisk tværfløjte kan høres i Aalborg
Ian Andersson og Jethro Tull giver koncert 1. marts i AKKC
AALBORG: Den legendariske tværfløjtespiller Ian Andersson og Jethro Tull kan opleves i AKKC torsdag 1. marts.
Jerhro Tull debuterede i 1968 og kæmpede med The Beatles og Rolling Stones om topplaceringerne på datidens hitlister. Gennembrudssinglen var "Living in the past". Tre-fire år senere udkom lp’en "Aqualung".
Jehtro Tull er et fantastisk liveband, der spiller en blanding af folk, hard rock, blues med den karismatiske forsanger Ian Anderson, som også er kendt for at spille tværfløjten stående på et ben.
Ian Anderson er kendt som musikeren, der introducerede fløjten til rockmusik, og han er den kronede eksponent for de populære og rockende genrer af fløjtespil. Hidtil har ingen reelt truet Ian Andersson på den trone. Ian spiller også etniske fløjter, og fløjter sammen med akustisk guitar og hele mandolinfamilien af instrumenter, der også giver den lyd, som uomtvisteligt kan høres som Jethro Tull.
I de senere år har Ian Andersson også turneret under eget navn med orkestre og strygekvartetter samt gæstesolister.
Den 50 år lange karriere har betydet flere end 60 millioner solgte plader, siden bandet første gang spillede på Londons berømte Marquee Club i februar 1968.