Kom og se dit nye sygehus
Byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital skrider frem - nu kan du komme indenfor
AALBORG: De har været i gang i årevis, men det kan være svært at gennemskue, hvor langt byggeriet af det nye sygehus i Aalborg Øst er.
Nu kan du både få svar og se byggeriet med egne øjne, når regionen åbner dørene til Nyt Aalborg Universitetshospital.
Det sker, når der er Åbent Hospital søndag 4. september. Arrangementet er en del af en landsdækkende åben-hus-dag på de 17 nye og ombyggede hospitaler over hele landet. Man har lavet eventen flere gange før, hvor titusindvis er mødt op for at se nærmere på byggerierne.
De seneste to år har det dog på grund af corona ikke været muligt at invitere indenfor, men det bliver der altså lavet om på nu.
Åbent Hospital finder sted 4. september mellem kl. 10 og 16.
Når vi nærmer os datoen, kan du finde mere om arrangementet på hjemmesiden https://byghospitalsbyen.rn.dk/