Billede beskrivelse

Karneval ramt af shitstorm

En efterlysningsplakat som reklame for spøgelseshus bringer sindene i kog

18. september 2018 kl. 10.32

AALBORG: "Smagløs clickbait", "Usmageligt i den grad" "Fy for satan!"

Det fyger med negative kommentarer på Aalborg Karnevals Facebookside i disse timer, efter karnevalet forleden satte gang i en annonce, der skal reklamere for deres spøgelseshus i oktober.

Annoncen, som også er sat op som plakat flere steder i byen, er udformet som en efterlysningsplakat af en fiktiv 20-årig kvinde kaldet Diana Petersen. Henover efterlysningen står annonce.

Men netop det ord, er der tilsyneladende mange, der overser for siden opslaget kom på har mange reageret med negative kommentarer og trusler om, at man skal boycotte både eventen Horror Night og selve karnevalet.

Formand for Aalborg Karneval Mette Bugge er lidt forundret over den megen virak. Netop fordi foreningen har gjort tydeligt opmærksomme på, at der er tale om en annonce.

- Vi kan stå helt inde for det, vi har gjort. Vi har informeret politiet på forhånd for at være helt sikre, og de har ikke kunnet se noget galt i det, siger hun.

Hun tilføjer, at karneval handler om en livscyklus og om at vise alle de følelser og nuancer verden byder på. Det er både lys og glæde, men også det mørke og hinsides.

- Umiddelbart får kommentarerne os ikke til at gøre noget ved annoncen, understreger hun.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste