Billede beskrivelse

Kreativ sommer? Her er 5 steder, du skal besøge i Aalborg

24. juli 2025 kl. 09.00

Er du klar til at slippe kreativiteten løs og skabe gode minder, mens sommerferien stadig stråler?

Så er Aalborg det helt rigtige sted at være. Byen bugner nemlig af hyggelige kreacaféer, hvor du kan lade fantasien få frit spil.

Billede beskrivelse

Herunder finder du vores bud på steder, hvor kreativitet og kaffehygge går hånd i hånd.

Keramik i lange baner

Er du vild med keramik, er der flere steder i Aalborg, du kan besøge.

Hos Lervaerk på Algade 35B kan du dreje, kvæste, forme i frihånd, glasere eller male på allerede støbt keramik. Her er der åbent onsdag til søndag fra klokken 10.

Billede beskrivelse

I Keramikcaféen på Samsøgade 17 kan du også lave dine egne kreationer helt fra bunden – eller male på færdigstøbt keramik, hvis du foretrækker det. Caféen har åbent alle ugens dage,

Sidst, men ikke mindst, er der Art by Me på Urbansgade 28. Her kan du slå dig løs med pensler og farver i alle nuancer – på alt fra kopper og skåle til figurer og fade. Art by Me har åbent alle dage fra klokken 9.30 til 18.

Lav dit eget sommersmykke

Er du mere til bittesmå, fine detaljer, er perler måske lige noget for dig.

Hos Du er Smyk kan du designe og skabe dine egne personlige smykker med perler i alverdens former, farver og størrelser – kun fantasien sætter grænser.

Billede beskrivelse

Du er Smyk har adresse på Østerågade 13 og har åbent alle ugens dage.

Eksperimenter med stearin og papir

Har du lyst til at eksperimentere og prøve noget nyt, er Bloom Boom Studio på Boulevarden 10 et oplagt sted at besøge.

Her kan du som gæst kaste dig over alt fra at støbe dine egne lys og lave papirsblomster til at eksperimentere med linoleumstryk.

Billede beskrivelse

Caféen holder som udgangspunkt åbent fra tirsdag til lørdag – med enkelte undtagelser.

Rigtig god fornøjelse!

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste