Billede beskrivelse

Guide: Her kan du plukke jordbær i Nordjylland

Nyd en af sommerens hyggeligste aktiviteter

16. juli 2022 kl. 11.37

AALBORG: Jordbær smager skønt, og dem, du plukker selv, er næsten endnu bedre.

Lige nu er jordbærsæsonen i fuld gang, og hvis du vil bruge nogle timer af sommerferien på at plukke løs, så er der flere steder, hvor du kan finde de søde, røde bær.

Føltved i Gandrup

I Aalborg-området åbner Føltved i Gandrup løbende hen over sæsonen for selvpluk i deres marker, når vejret ellers er godt. Føltved annoncerer på Facebook, når der er åbent for pluk selv.

På Facebook under navnet "Foltved" kan du se åbningstider og adresse.

Selvpluk koster 15 kroner per halve kilo, og der er ingen éntre.

Billede beskrivelse

Lunden i Klæstrup

På Gl. Klæstrupvej 61 i Klæstrup ved Jerslev ligger en gårdbutik ved navn Lunden, og også her er der masser af jordbær til dig, hvad enten du vil plukke en kurvfuld til at lave lækre tærter eller til at spise med fløde på.

Gårdbutikken har åbent alle dage hele året rundt, så der er også andre gode sager end jordbær, du kan sætte tænderne i.

Du finde Lunden på Facebook, hvis du søger på Lunden gårdbutik.

Steensgård Jordbær i Hjørring

Vest for Hjørring finder du Stensgårds Jordbærs mark, hvor du kan plukke løs af jordbær og nyde en sommerdag i selskab med familie og venner.

Her kan du også købe ærter, kartofler og plukkede jordbær i en lille bod.

Prisen for pluk-selv jordbær er 16 kroner pr. 1/2 kg.

Åbningstider er 8-18 alle ugens dage.

Adressen er Løkkensvej 480 i Hjørring.

Du kan læse mere på www.stensgårdjordbær.dk.

Jensens Jordbær i Sæby

Lidt nord for Sæby kan du besøge Jensens Jordbær – en bondegård, hvor du kan plukke jordbær og købe ærter, vaskede kartofler og honning.

På gården finder du også borde og bænke, så du kan nyde en medbragt madkurv i de idylliske omgivelser. Her er der også altid frisklavet kaffe, te og koldt saftevand til fri afbenyttelse.

Adressen er Hestvangvej 6 i Sæby.

Jensen Jordbær er på Facebook, hvor du kan læse mere om gårdbutikken.

Billede beskrivelse

Tjek lige hvad du må

Før du tager familien med på jordbærjagt i sommerlandet, så skal du være opmærksom på, at der gælder forskellige husregler fra sted til sted.

Nogle steder skal du selv medbringe skåle til de plukkede bær, og andre steder kan du købe bakker og kurve til at transportere høsten hjem i.

Hos nogle jordbæravlere må du ikke spise af bærerne, mens du plukker, og andre steder kan du proppe munden fuld og stadig kun betale for det, du tager med hjem.

Så husk at spørge i forvejen, hvad der er tilladt.

Selvpluk-sæsonen slutter cirka 31. august - men kan variere fra år til år alt efter vejrforholdene.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste