Gratis rytmiske koncerter
Kom og hør musikkonservatoríets studerende i Musikkens Hus
AALBORG: Det er blevet eksamenstid - også på Musikkonservatoriet. Og hér foregår en del af eksaminerne som små live-koncerter, hvor de studerende i praksis viser, hvad de har lært.
Eksamenskoncerterne er gratis og offentlige for publikum, som er med til at give den rette koncert-stemning! De finder sted på skiftende tidspunkter af dagen.
Det Jyske Musikkonservatorium kan i år byde på i alt syv rytmiske eksamenskoncerter i Aalborg fra mandag 4. juni til torsdag 14. juni. De er alle i Rytmisk Sal i Musikkens Hus.
Hver koncert varer typisk 30-45 minutter, afhængig af studieniveau. Hver af dagene byder på et vekslende antal koncerter.
Her er datoer og tidspunkter for de resterende koncerter:
Onsdag 6. juni kl. 20.15. Torsdag 7. juni kl. 16. Mandag 11. juni kl. 19. Tirsdag 12. juni kl. 14. Onsdag 13. juni kl. 14. Torsdag 14. juni kl. 17.